|
|
|
|
Egen tegnestue
aøs råder over en professionel tegnestue, der anvender de nyeste teknologier inden for 3D visualiseringer og dimensionering. Vores tekniske afdeling hjælper med arbejdstegninger, rådgivning og koordinering af indkøb af materialer og komponenter til kunderne. Tegnestuen arbejder primært i Solid Works, Autocad og Microstation. Men vi modtager stort set alle filtyper til videre bearbejdning. Tegnestuen er koblet op på bearbejdningsmaskinerne i værkstedet, så vi arbejder direkte efter 3D modeller.
Hos aøs arbejder vi ud fra kundernes tegninger, 3D modeller og oplæg – eller vi fremstiller selv produktet fra tegning til færdigt produkt. Alt sker i et tæt samarbejde med kunden, så vi sikrer, at dokumentation, udformning og kvalitet er i overensstemmelse med den enkelte kundes krav.
|
|
|
|
|
Vi sigter mod at være en samarbejdspartner, der kan træde til på alle niveauer, fra projektering til den endelige udførelse af arbejdet.
At tegnestuen leverer det komplette produktionsgrundlag for kundernes emner betyder, at risikoen for fejl minimeres, allerede inden vi begynder konstruktionen. Med de komplet dimensionerede tegninger i hånden - og i maskinerne - undgår vi at træffe de forkerte beslutninger, der kan ha’ så store økonomiske og tidsmæssige omkostninger. Tegningerne er så at sige hjerteblodet i produktionen.
aøs er totalleverandør fra idé til færdigt produkt, eller vi kan agere som en kompetent sparringspartner for kundens udviklingsafdeling. Vi leverer hurtigt korrekte dimensioneringer, og vi kan overtage produktionsdokumentationen for 3D-modeller og lignende for kunderne. I den forbindelse er det en styrke, at vi har en in-house udviklet database, der hjælper med at styre processerne og de store mængder af data i kundernes ordrer.
Filtyper aøs modtager og viderebearbejder følgende filtyper inden for CAD og CAM: DWG, DXF, SLDASM, SLDPRT, SLDDRW
|
|
|
|
|
|