|
|
|
|
Gelændere – værn og håndlister
Gelænderet er afskærmning på en trappe, altan eller terrasse, der skal sikre, at man ikke falder ud. Et gelænder består af selve værnet, f.eks. en stål- eller glasplade, og en håndliste, som afslutter værnet, og som udgør den del, man holder fast i.
Værn aøs har stor ekspertise, når det gælder om at fremstille værn til afskærmning af trapper, altaner, reposer osv. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for udformningen – et værn kan have mange forskellige former, udtryk og fremstilles så farver og materialer hænger smukt sammen.
|
|
|
|
|
Håndlister Håndlister af børstet eller poleret stål har den fordel, at de holder sig smukke trods års brug. Desuden er håndlister i stål nemme at rengøre. Håndlister i træ giver til gengæld et strejf af hygge og er rare at røre ved. Hos aøs fremstiller vi håndlister i alle tænkelige former og i alle træsorter, malet træ og rustfri stål.
Myndighedskrav I bygningsreglementet Br08 er der regler for, hvordan værn og håndlister skal være, så de opfylder kravene for gelændere. Ved trapper og ramper skal højden af værnet være mindst 0,8 meter og mindst 0,9 meter over trappereposer. Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så der ikke opstår risiko for personskade, eller der skal opsættes værn i en højde af mindst 0,8 meter over gulv. Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes (kapitel 4.3). Åbninger i værn skal udformes, så børn sikres på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 80 mm brede. Ramper med en hældning på mere end 2 grader skal forsynes med gelænder i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal deles op i mindre stykker med et eller flere gelændere. Der må højst være 2 meter imellem gelænderne. I beboelsesbygninger kan trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel el.lign. er mindre end 1,1 meter (kapitel 3.2.2). Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde på mindst 0,8 meter over ramper, trinforkanter på trapper og reposer (kapitel 3.2.3). Håndlister bør udføres med en diameter på ca. 50 mm og opsættes med en fri afstand til væg på ca. 40 mm.
|
|
|
|
|
|